Flexleasing

Hvad er flexleasing?

En flexleasingaftale er for dig der drømmer om en lækker bil, uden at skulle betale den dobbelte pris for at få danske plader på bilen. Med en flexleasingaftale betaler du kun en forholdsmæssig registreringsafgift som er fordelt over den periode du leaser bilen. Den forholdsmæssige afgift afhænger af bilens kilometerstand, alderen på bilen samt registrerings-afgiften på den pågældende bil.

Flexleasing er primært anvendt til dyrere biler, pga. den store besparelse på registreringsafgiften. 

Hvad er vigtigt at vide om flexleasing?

Ved en flexleasingaftale fastlægges der et årligt kørselsforbrug for perioden bilen flexleases. Ud fra kørselsbehovet beregnes en månedlig ydelse samt en restværdi på bilen ved aftalens udløb.Ved en flexleasingaftale ligger afgiften mellem 2%-0,5%, alt efter hvornår bilen er indregistreret første gang. Er bilen 3 år gammel eller ældre betales der kun en afgift på 0,5%. Der er derfor penge at spare på afgiften ved en flexleasingaftale på en brugt bil. Afgiften betales i rater under hele leasingperioden som en del af den månedlige ydelse.

Restværdi

Restværdien der fastsættes på bilen er uden registreringsafgift, da en flexleasingbil ikke er indregistreret på fuld afgift. Restværdien er fastsat ved aftalens indgåelse, og det er leasingtagers eget ansvar enten at købe bilen ved endt leasingaftale, eller at få bilen solgt til en anden køber. Hos Fleggaard Auto tilbyder vi dog at være behjælpelige med at få bilen solgt ved endt leasingaftale. 

Vedligeholdelse

Ved en flexleasingaftale er leasingtageren selv ansvarlig for vedligeholdelse af bilen. Dette gælder både serviceeftersyn og reparationer på bilen under hele leasingperioden. 

Hvem ejer leasingbilen under leasingperioden?

Ved en flexleasingaftale er det Fleggaard Auto der er registreret som ejer af bilen. Leasingtager har dog selve brugsretten over bilen under hele leasingperioden. 

Fordele ved flexleasing

  • Mindre kapitalbinding ved en leasingaftale, end ved køb af bil.

  • Penge at spare på afgiften (der betales mellem 0,5%-2% i registreringsafgift alt efter alderen på bilen)

  • Med en flexleasingaftale kan det bedre betale sig at skifte bil med få års mellemrum, end det kan ved en købekontrakt. 

  • Nemmere at sælge bilen ved endt leasingaftale, da bilen står uden fuld afgift og derfor nemt kan sælges til udlandet.

  • Billigere forsikring samt mindre værditab, da bilen står uden fuld afgift.

Ulemper ved flexleasing

  • Du er selv ansvarlig for restværdien ved aftalens udløb. Du skal derfor enten selv købe bilen, henvise til en anden køber eller overlade videresalget til os. Er bilen så ringe vedligeholdt, at den ikke kan sælges for den beregnede restværdi, er leasingtager ansvarlig for et eventuelt tab.

  • I modsætning til privatleasing, er leasingtager selv ansvarlig for serviceeftersyn og reparationer ved en flexleasingaftale.

Du skal vælge flexleasing når...

Det er en fordel at lave en flexleasingaftale hos os, da alle vores biler er brugte leasingbiler, hvilket gør den forholdsmæssige afgift på bilen endnu billigere, end hvis der var tale om en ny bil. Det er dermed en fordel at flexlease en brugt leasingbil, da den forholdsmæssige afgift kommer til at ligge mellem 0,5%-1% på vores biler. 

Særlig attraktivt ved dyrere luksusbiler

Er du på udkig efter en dyrere bil, er det særligt en fordel at lave en flexleasingaftale, grundet den store besparelse på registreringsafgiften. Derudover har du mulighed for selv at købe bilen uden fuld afgift efter endt leasingperiode, hvor afgiften vil blive tilpasset bilens alder og kilometerstand på det tidspunkt. 

 

Har du spørgsmål til flexleasing?

Kontakt os

Loading...

Vil du følge med i vores bilunivers?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Loading...
Privatleasing - Fleggaard Auto - Mercedes